

Kreativt Fitness hold
Træn din kreative muskel på akvarelholdet!
Janne er din personlige træner i vand, farver og lag-på-lag teknikker, og du får individuel sparring undervejs – uanset om du er nybegynder eller øvet.
Her kan du arbejde med dit eget akvarelprojekt, øve teknikker i dit eget tempo og få hjælp til både farvespil, komposition og udtryk, eller der stilles en opgave hvis du har brug for det.
Det er et drop-in hold – kom når du har lyst, og få støtte, inspiration eller et kærligt skub i gang med dine akvareller.
Dyrk din kreativitet i et roligt og hyggeligt fællesskab med andre, der elsker at male.
Hvis det er din første gang kan du låne materialer af os, så du kan prøve det, ellers skal du selv sørge for at have materialer til eget forbrug, og vi hjælper gerne med at finde det helt rigtige til dig
🎨 Alle kan deltage – både begyndere og øvede
📍 Vi mødes i Stationsbygningen ved Lille Skensved Station
🕙 Hver tirsdag kl. 18.00-20.00 og onsdag kl 10.00-12.00
👩🎨 Undervisningen tilpasses den enkeltes niveau og behov
💰 Pris: 149 kr. pr. gang eller 1 klip på klippekort (medlemmer deltager gratis)






Kreativ Fitnesscenter er først og fremmest et fællesskab, med tegning og maling som omdrejningspunkt.
Hos os kan du komme både som helt nybegynder eller som øvet kunstner – vi inspirerer vi hinanden uanset niveau.
Som nybegynder hjælper vi dig igang med et projekt og med at lære dig teknikkerne helt fra bunden.
Som øvet kunstner får du sparring fra andre og masser af inspiration og mulighed for at udvikle dig videre – måske i helt andre retninger?
I dag har vi en god blanding af øvede og nybegyndere der bruger fællesskabet forskelligt – men en ting er fælles for os alle: Vores passion for at tegne og male. Vi tilbyder både tegneundervisning og malekursus samt tegnekurser for børn.
Vores vision er at gøre tilgangen til undervisning og udvikling fleksibel samtidig med, at vi konstant søger ny viden så vi er forrest, når nye trends rør sig.
Har du ikke mod på at blive medlem uden at prøve huset først kan du købe en gæstebillet og beslutter du efter dit besøg at melde dig ind fratrækker vi din udgift til din gæstebillet
